Nyheder

Forhøjelse af beløbet for 

afgiftsfri gaver i 2026

7. januar 2026

Igen i år har man med virkning fra 1. januar forhøjet det beløb, man kan give i afgiftsfri gave til sine nærmeste pårørende. I 2026 er det forhøjet til kr. 80.600 (2025: kr. 76.900).

Hvis du giver en gave, der er højere end kr. 80.600, skal gavemodtagen betale gaveafgift af beløbet udover kr. 80.600. I de fleste tilfælde vil afgiften være på 15 % af beløbet over kr. 80.600.

Du kan i 2026 give en afgiftsfri gave på op til kr. 80.600 til følgende personer:

• Børn, stedbørn, og deres afkom, herunder adoptivbørn
• Forældre, stedforældre og bedsteforældre
• Personer, der har haft fælles bopæl med gavegiver i de sidste to år (f.eks. papirløse samlevere og bofæller)
• Personer, der har haft fælles bopæl med gavegiver i de sidste to år, men hvor den fælles bopæl er ophørt på grund af institutionsanbringelse eller indflytning i ældrebolig
• Plejebørn, der har haft fælles bopæl med gavegiver i en sammenhængende periode på mindst fem år, hvis opholdet er begyndt, inden plejebarnet fyldte 15 år, og højst en af plejebarnets forældre har haft fælles bopæl hos gavegiver sammen med plejebarnet.

• Svigerbørn, hvis de er gift med gavegivers barn (svigerbørn kan dog maksimalt modtage kr. 28.200 i 2026
  

Det er begge forældrene, der kan give en afgiftsfri gave til deres barn/børn. Det vil sige, at hvis begge forældre giver en afgiftsfri gave til et barn, kan barnet modtage kr. 161.200 afgiftsfrit i 2026.

Det er også muligt samtidig at give eventuelle børnebørn kr. 80.600 i afgiftsfri gave i 2026. Også her kan begge bedsteforældre hver give den afgiftsfri gave til børnebørnene.

Omvendt kan barnet også give den ene eller begge sine forældre en afgiftsfri gave på kr. 80.600.

Hvis gaven i 2026 er på kr. 80.600 (kr. 28.200 for svigerbørn) eller mindre, skal gaven ikke indberettes til Skattestyrelsen.

Det er vigtigt at bemærke, at man med virkning fra 1. januar 2027 også vil kunne give afgiftsfri gaver til sine søskende. Det sker i forbindelse med, at Boafgiftsloven ændres, så boafgiften for søskende med virkning for dødsfald, der er sket efter 1. januar 2027 reduceres fra 36,25 % til 15 %.

Hvis du ønsker at læse mere om afgiftsfri gaver, kan gå ind på Skats hjemmeside

Ny lov: Afgift på arv til søskende sættes ned

3. december 2025

Folketinget vedtog i maj 2024, at søskende fremover kun skal betale boafgift, så de fremover ikke skal betale både boafgift og tillægsboafgift af arv.

Loven træder i kraft pr. 1. januar 2027, og loven vil være gældende for dødsfald, der sker efter denne dato.

Almosetoft Consulting anbefaler derfor, at både eksisterende og nye testamenter bør tilpasses og formuleres, så indholdet i testamentet passer til de nye regler.

Boafgift hed tidligere "Arveafgift", men det blev ændret i forbindelse med en lovændring i 1995.

Boafgift er den afgift, man betaler til staten, når man har modtaget en arv. Boafgiftens størrelse afhænger af, hvilken relation arvingen havde til afdøde.

Ægtefæller og registrerede partnere er helt fritaget for at betale boafgift, mens afdødes børn, børnebørn, adoptivbørn og forældre betaler 15 % i boafgift. Boafgiften beregnes dog først, når et såkaldt bundfradrag er fratrukket. Hvis dødsfaldet er sket i 2025, udgør bundfradraget kr. 346.000, og hvis dødsfaldet sker i 2026 udgør bundfradraget kr. 392.000.

Hvis der er tale om skifte af et uskiftet bo, bliver der fratrukket to bundfradrag. 

Hvis arvingen er en fjernere slægtning og altså ikke er ægtefælle, registreret partner, barn, barnebarn, adoptivbarn eller forælder til afdøde, eller arvingen slet ikke er i familie med afdøde, skal der udover boafgiften også betales en såkaldt tillægsboafgift. 

Tillægsboafgiften udgør 25 % af det beløb, der fremkommer, når boets nettoformue er fratrukket den beregnede boafgift på 15 %. Denne beregning medfører, at de arvinger, der skal betale tillægsboafgift ikke skal betale 40 % men alene 36,25 % i boafgift.

Da den nye lov først træder i kraft pr. 1. januar 2027 og kun vil være gældende for dødsfald, der sker efter denne dato, er konklusionen, at en søster eller en bror til afdøde skal betale både boafgift og tillægsboafgift af det man arver fra en søster eller en bror, at hvis den afdøde søster eller bror er afgået ved døden inden den 31. december 2026, mens de kun skal betale 15 % i boafgift, hvis dødsfaldet sker den 1 januar 2027 eller senere.

Både hel- og halvsøskende til afdøde bliver således fra den 1. januar 2027 ligestillet med børn, børnebørn, adoptivbørn og forældre.

Som en lille tillægsgevinst betyder lovændringen også, at man fra 1. januar 2027 kan give afgiftsfri gaver til sine søskende.

Forhøjelse af beløbet for 

afgiftsfri gaver  i 2025

23. januar 2025

Med virkning fra 1. januar 2025 er det beløb, man kan give i afgiftsfri gave til sine nærmeste pårørende, forhøjet fra kr. 74.100 i 2024 til kr. 76.900 i 2025.

Hvis du giver en gave, der er højere end kr. 76.900, skal gavemodtagen betale gaveafgift af beløbet udover kr. 76.900. I de fleste tilfælde vil afgiften være på 15 % af beløbet over kr. 76.900.

Du kan i 2025 give en afgiftsfri gave på op til kr. 76.900 til følgende personer:

• Børn, stedbørn, og deres afkom, herunder adoptivbørn
• Forældre, stedforældre og bedsteforældre
• Personer, der har haft fælles bopæl med gavegiver i de sidste to år (f.eks. papirløse samlevere)
• Personer, der har haft fælles bopæl med gavegiver i de sidste to år, men hvor den fælles bopæl er ophørt på grund af institutionsanbringelse eller indflytning i ældrebolig
• Plejebørn, der har haft fælles bopæl med gavegiver i en sammenhængende periode på mindst fem år, hvis opholdet er begyndt, inden plejebarnet fyldte 15 år, og højst en af plejebarnets forældre har haft fælles bopæl hos gavegiver sammen med plejebarnet.

• Svigerbørn, hvis de er gift med gavegivers barn (svigerbørn kan dog maksimalt modtage kr. 26.900 i 2025
  

Det er begge forældrene, der kan give en afgiftsfri gave til deres barn/børn. Det vil sige, at hvis begge forældre giver en afgiftsfri gave til et barn, kan barnet modtage kr. 153.800 afgiftsfrit i 2025.

Det er også muligt samtidig at give eventuelle børnebørn kr. 76.900 i afgiftsfri gave i 2025. Også her kan begge bedsteforældre hver give den afgiftsfri gave til børnebørnene.

Omvendt kan barnet også give den ene eller begge sine forældre en afgiftsfri gave på kr. 76.900.

Er gaven i 2025 på kr. 76.900 (kr. 26.900 for svigerbørn), skal gaven ikke indberettes til Skattestyrelsen.

Hvis du ønsker at læse mere om afgiftsfri gaver, kan gå ind på Skats hjemmeside

Forhøjelse af beløbet for 

afgiftsfri gaver  i 2024

17. januar 2024

Med virkning fra 1. januar 2024 er det beløb, man kan give i afgiftsfri gave til sine nærmeste pårørende, forhøjet fra kr. 71.500 i 2023 til kr. 74.100 i 2024.

Hvis du giver en gave, der er højere end kr. 74.100, skal gavemodtagen betale gaveafgift af beløbet udover kr. 74.100. I de fleste tilfælde vil afgiften være på 15 % af beløbet over kr. 74.100.

Du kan i 2024 give en afgiftsfri gave på op til kr. 74.100 til følgende personer:

• Børn, stedbørn, og deres afkom, herunder adoptivbørn
• Forældre, stedforældre og bedsteforældre
• Personer, der har haft fælles bopæl med gavegiver i de sidste to år (f.eks. papirløse samlevere)
• Personer, der har haft fælles bopæl med gavegiver i de sidste to år, men hvor den fælles bopæl er ophørt på grund af institutionsanbringelse eller indflytning i ældrebolig
• Plejebørn, der har haft fælles bopæl med gavegiver i en sammenhængende periode på mindst fem år, hvis opholdet er begyndt, inden plejebarnet fyldte 15 år, og højst en af plejebarnets forældre har haft fælles bopæl hos gavegiver sammen med plejebarnet.

• Svigerbørn, hvis de er gift med gavegivers barn (svigerbørn kan dog maksimalt modtage kr. 25.900 i 2024)
  

Det er begge forældrene, der kan give en afgiftsfri gave til deres barn/børn. Det vil sige, at hvis begge forældre giver en afgiftsfri gave til et barn, kan barnet modtage kr. 148.200 afgiftsfrit i 2024.

Det er også muligt samtidig at give eventuelle børnebørn kr. 74.100 i afgiftsfri gave i 2024. Også her kan begge bedsteforældre hver give den afgiftsfri gave til børnebørnene.

Omvendt kan barnet også give den ene eller begge sine forældre en afgiftsfri gave på kr. 74.100.

Er gaven i 2024 på kr. 74.100 (kr. 25.900 for svigerbørn), skal gaven ikke indberettes til Skattestyrelsen.

Hvis du ønsker at læse mere om afgiftsfri gaver, kan gå ind på Skats hjemmeside

Testamente

15. juli 2023

Almosetoft Consulting har længe rådgivet om oprettelse af en fremtidsfuldmagt.

I forbindelse med denne rådgivning, er vi ofte blevet stillet spørgsmålet: Kan I også hjælpe med at oprette et testamente?

Da det er særdeles relevant at tale om oprettelse af testamente, når man alligevel er i gang med at oprette en fremtidsfuldmagt, er vi også begyndt at bistå med oprettelsen af et testamente.

Det er jo ikke kun relevant at lave et testamente i forbindelse med oprettelsen af en fremtidsfuldmagt, så vi rådgiver også om testamenter, f.eks. i forbindelse med to ugifte samlevendes fælles køb af hus, fritidshus eller ejerlejlighed. For modsat manges opfattelse, så arver et samboende par, der ikke er gift eller lever i et registreret partnerskab, ikke hinanden, uanset hvor længe de har boet sammen, medmindre de opretter et fælles testamente.

Du kan læse meget mere om oprettelse af testamente her

Forhøjelse af beløbet for afgiftsfri gaver

7. januar 2023

Med virkning fra 1. januar 2023 er det beløb, man kan give i gave til sine nærmeste pårørende, forhøjet fra kr. 69.500 i 2022 til kr. 71.500 i 2023.

Hvis du giver en gave, der er højere end kr. 71.500, skal gavemodtagen betale gaveafgift af beløbet udover kr. 71.500. I de fleste tilfælde vil afgiften være på 15 % af beløbet over kr. 71.500.

Personkredsen, der er omfattet af gaveafgiften er:

• Børn, stedbørn, og deres afkom, herunder adoptivbørn 
• Forældre, stedforældre og bedsteforældre
• Svigerbørn, hvis de er gift med gavegivers barn (svigerbørn kan dog maksimalt modtage kr. 25.000 i 2023)
• Personer, der har haft fælles bopæl med gavegiver i de sidste to år (.f.eks. papirløse samlevere)
• Personer, der har haft fælles bopæl med gavegiver i de sidste to år, men hvor den fælles bopæl er ophørt på grund af institutionsanbringelse eller iindflytning i ældrebolig
• Plejebørn, der har haft fælles bopæl med gavegiver i en sammenhængende periode på mindst fem år, hvis opholdet er begyndt, inden plejebarnet fyldte 15 år, og højst en af plejebarnets forældre har haft fælles bopæl hos gavegiver sammen med plejebarnet.

Det er begge forældrene, der kan give en afgiftsfri gave til deres barn/børn. Det vil sige, at hvis begge forældre giver en afgiftsfri gave til et barn, kan barnet modtage kr. 143.000 afgiftsfrit i 2023.

Det er også muligt samtidig at give eventuelle børnebørn kr. 71.500 i afgiftsfri gave i 2023. Også her kan begge bedsteforældre hver give den afgiftsfri gave til børnebørnene.

Omvendt kan barnet også give den ene eller begge sine forældre en afgiftsfri gave på kr. 71.500.

Hvis du ønsker at læse mere om afgiftsfri gaver, kan gå ind på Skats hjemmeside

Hvad er demens?

24. oktober 2021

Tidligere i år har Folkebevægelsen for et Demensvenligt Danmark lanceret et nyt nationalt demenslogo, der skal gøre demens mere synligt og dermed gøre det lettere at give en håndsrækning til mennesker med demens. 

Hvad er forskellen på demens og Alzheimers?

Det er et spørgsmål, som mange mennesker ofte stiller.

Demens kan betragtes som en paraply, der dækker over en lang række sygdomme, der alle har det til fælles, at de leder til en vedvarende svækkelse af hjernens funktioner.

Ordet demens er latin og betyder "Ude af sindet" (de=ude, mens=sind).

Alzheimers er langt den almindeligste og kendeste af de mange demenssygdomme, der findes.

Demenssygdommene kan være vidt forskellige og komme til udtryk på mange måder. Fælles for dem alle er dog, at de rammer det enkelte menneskes mentale færdigheder.

Risikoen for at blive dement stiger med alderen, men det er langt fra alle ældre, der bliver demente. Demens skyldes en sygdom i hjernen, og kun ganske få af de sygdomme, der giver symptomer på demens, kan helbredes.

I følge Alzheimerforeningen i Danmark har ca. 89.000 mennesker en demenssygdom. heraf har ca. 50.000 Alzheimers. Disse tal er stigende.

Hvis du eller en af dine nærmeste viser tegn på demenslignende sygdom, er det vigtigt at få det undersøgt hos lægen, da nogle få af demenssygdommene kan helbredes.

Demens fører ofte til, at den enkelte ikke længere kan tage vare på sine egne personlige og økonomiske forhold. For at imødegå virkningerne af dette, kan man oprette en såkaldt fremtidsfuldmagt, hvor man selv, mens man fortsat er rask, bestemmer, hvem der skal tage vare på ens personlige og økonomiske forhold, hvis man på et senere tidspunkt måtte blive dement og ikke længere kan klare sig selv.

Du kan læse mere om fremtidsfuldmagter her.

Denne nyhed forsøger på ingen at give et fuldstændigt billede af, hvad en demenssygdom er. Hvis du ønsker at vide mere om demenssygdomme, vil jeg anbefale, at du logger ind på alzheimer.dk og demensven.dk

( Kilde: Alzheimer.dk)

Oprettelse af Behandlingstestamente

10. januar 2021

Fra den 1. januar 2019 blev det muligt at oprette et såkaldt behandlingstestamente.

I et behandlingstestamente har du mulighed for selv at bestemme, om du ønsker at modtage livsforlængende behandling i bestemte situationer.

Reglerne afløser det tidligere livstestamente.

I behandlingstestamentet kan du registrere, at du ikke ønsker livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg ved hjertestop, hvis du kommer i en situation, hvor du ikke selv er i stand til at give udtryk for dine ønsker.

Du kan også registrere, at du ikke ønsker behandling ved brug af tvang i tilfælde af, at du bliver varigt inhabil, f.eks. hvis du bliver dement.

Det er vigtigt at bemærke, at dit behandlingstestamente kun træder i funktion, hvis du ikke længere selv er i stand til at give udtryk for dine ønsker. Hvis du fortsat selv er i stand til at give udtryk for dine ønsker, vil lægerne naturligvis spørge dig selv.

Et behandlingstestamente er derfor et rigtig godt supplement til en fremtidsfuldmagt.

I et behandlingstestamente fritager du din fremtidsfuldmægtig for at tage stilling til eventuel livsforlængende behandling, såfremt dette bliver aktuelt, idet du selv har truffet beslutningen i dit behandlingstestamente.

De situationer, hvor du kan bestemme, at du ikke ønsker at modtage livsforlængende behandling, er, hvor det lægeligt skønnes, at:

• du bliver uafvendeligt døende, det vil sige, at døden forventes at indtræde inden for dage eller uger
• du ligger hjælpeløs hen på grund af sygdom eller ulykke, så du er ude af stand til at tage vare på dig selv fysisk og mentalt
  
• behandling, som kan føre til overlevelse, efterfølgende forventes at give alvorlige fysiske og smertefulde konsekvenser
  

I dit behandlingstestamente kan du også registrere, at dit ønske om fravalg af livsforlængende behandling kun skal respekteres, hvis enten dine nærmeste pårørende, din fremtidsfuldmægtig eller din værge med-deler deres accept i den konkrete situation.

Et behandlingstestamente oprettes digitalt på www.sundhed,dk, og det opbevares i et elektronisk register i Sundhedsstyrelsen. Du skal logge på med dit NemId for at oprette et behandlingstestamente.

Det er vigtigt, at både dine pårørende og din læge ved, at du har oprettet et Behandlingstestamente.

Hvis du opretter et Behandlingstestamente kan du sikre, at lægerne følger dine ønsker til behandling, hvis du ikke selv er i stand til at give besked. 

Hvis du ikke har registreret dine ønsker i et Behandlingstestamente, vil lægerne som udgangspunkt gøre alt, hvad de kan for at holde dig i live.

Du kan læse meget mere om behandlingstestamenter her

Nye regler for tilstandsrapporter

10, oktober 2020

Pr. 1. oktober 2020 er der indført nye regler for tilstandsrapporter og elinstallationsrapporter, som anvendes ved handler med private boliger og sommerhuse.

Hensigten med ændringerne er, at at det skal være meget lettere at overskue de fysiske forhold ved den ejendom, man ønsker at sælge eller købe.

Den nye tilstandsrapport skal fortsat laves af en byggesagkyndig, og den vil fortsat indeholde den byggesagkyndiges vurdering af eventuelle fysiske fejl og mangler ved en bolig.

i den nye tilstandsrapport forsøger man at gøre beskrivelsen af de eventuelle fejl og mangler mere overskuelig og tidssvarende.

For eksempel er man gået væk fra den tidligere karaktergivning, hvor en "K0" karakter var en mindre alvorlig skade, mens "K3" var en alvorlig skade, der krævede reparation eller udskiftning. I stedet har man indført en farveskala, hvor grå er mindre alvorlige skader, gul betyder skader, der kan medføre funktionssvigt på længere sigt, mens rød betyder skader, der allerede har medført eller kan medføre funktionssvigt på kort sigt. Den sorte farve angiver "mulige skader", som bør undersøges nærmere.

Desuden beskriver den nye tilstandsrapport manglerne rum for rum, hvilket skal gøre det lettere for en køber at overskue og ikke mindst finde de eventuelle mangler, der er beskrevet i tilstandsrapporten.

Da de nugældende tilstandsrapporter er gældende i seks måneder, vil man i en overgangsperiode fortsat kunne støde på de gamle tilstandsrappoter. Sælger er således ikke forpligtet til at at fremskaffe en ny tilstandsrapport, så længe den gamle tilstandsrapport fortsat er gyldig.

Nye elinstallationsrapporter

Samtidig er der også indført nye elinstallationsrapporter.

Lige som med de nye tilstandsrapporter er elinstallationsrapportens K1, K2 og K3 blevet erstattet af nye symboler.

Mens der tidligere blev vurderet fejl ud fra, om de kunne udgøre en risiko på kort sigt eller på længere sigt, angiver symbolerne nu, om der er tale om et ulovligt forhold med risiko for stød eller brand, eller om det udelukkende er et ulovligt forhold, der skal undersøges nærmere.

På samme måde er skader og fejl i de nye elinstallationsrapporter angivet for hvert rum, som også gør det nemmere at overskue de enkelte skader og fejl.

Læs meget mere om de nye tilstandsrapporter og elinstallationsrapporter her.